Indholdsfortegnelse
Smykker af hestehår: Den perfekte gaveide til hestepigen!
Står du igen og mangler den perfekte gaveidé til en hestepige? Det er en problematik de fleste har stået i på et tidspunkt i deres liv. Måske står der ikke andet end ord som ”grimer”, ”gamacher” eller ”longe-pisk” og ingen af dem er noget du kender til. Her er muligheden for at trumfe alle de andre både julegaver, konfirmationsgaver og fødselsdagsgaver hun nogensinde vil få.
Hvis hun ikke allerede har skrevet et armbånd af hestehår på ønskelisten, er det med sikkerhed en fejl! Det er et kæmpe ønske for samtlige hestepiger rundt om i landet – tro mig!
Sådan skaffer du håret fra yndlingshesten!
Et smykke af hestehår er netop så personligt og unikt at det uden tvivl bliver den perfekte gave. Smykket bliver flettet af halehårene fra modtagers egen hest, altså kan hun have hesten med sig alle steder. Det ved vi er det eneste hun reelt set ønsker sig!
Når du går efter den perfekte gave, kræver det en smule forberedelse. For at gaven kan være den perfekte overraskelse, er det bedst, hvis hårene der bruges i armbåndet, er fra modtagers egen hest eller pony. Det gør netop at hun kan have sin bedste ven med sig rundt altid.
Når der skal laves et armbånd, skal hårene klippes fra halen og de skal klippes længst muligt oppe. Hvis du ikke er helt inde i hesteverdenen selv, kan du med fordel spørge dig til råds ude på gården eller hos en anden hestekyndig person, de vil med sikkerhed hjælpe dig med gaven. Når hårene er fundet, er den sværeste del af processen faktisk allerede ovre.
Sådan sikre du dig, at det er den rigtige størrelse
Det næste step mod den perfekte gave til hestepigen, er at bestille smykket. Her hos os kan du vælge mellem armbånd og nøgleringe. En nøglering er det sikre valg, her kan du aldrig ”vælge forkert”. Hvis du i stedet tænker, at hun skal have et armbånd, skal du muligvis finde dine indre ninja-skills frem, for her skal du kunne måle hendes håndled – men selvfølgelig uden hun fatter mistanke. Men bare rolig, der er hjælp at hente, så det kan du sagtens.
At få målet til gaven direkte fra hendes håndled, er oftest så godt som umuligt. Så selvom dette er det mest præcise mål, kan der godt bruges alternative mål. Det næstbedste er at måle et eksisterende armbånd som passer hende, med dette mål, kan armbåndet af hestehår laves i nogenlunde samme størrelse og vil passe hende.
Alternativt kan du sjusse dig lidt frem til hendes håndledsmål ved at sammenligne med andre. Hvis du kender en anden der har nogenlunde samme kropsbygning, kan du med fordel måle denne persons håndled i stedet. Chancen er, at det endelige smykke nok også vil passe modtageren i dette tilfælde.
Vigtigst at nævne er, at et armbånd sagtens kan laves mindre, men
det kan ikke bare laves større! Så hvis du er i tvivl, så tag hellere et mål der er en cm større, det kan altid kortes ned igen.
Hvordan skal smykket se ud?
Når du skal bestille et smykke som en gave, skal du selvfølgelig vælge hvordan det skal se ud. Her er det vigtigste valg om farven på smykkedelene. Oftest er folk mest til enten guld- eller sølvsmykker, for at gaven er helt perfekt, er det vigtigt at få valgt rigtigt netop her. Læg mærke til hvilken farve smykker modtageren går med til hverdag, og gå med den farve til smykket.
Hvis modtageren ikke decideret har ønsket sig et smykke af hestehår, skal du også selv designe armbåndet. Et sikkert valg er noget simpelt med en lås og et fint vedhæng såsom et hjerte eller en blomst. Hvis du ønsker hjælp eller nogen til at guide dit i denne proces, er du altid velkommen til at skrive til mig, jeg vil rigtig gerne hjælpe med at få designet et fint armbånd.
Den nemmeste og hurtigste løsning!
Hvis du føler, at hele denne proces er lidt for overdrevet, er der altså også en løsning til dig der stadig gør alle parter glade! Du kan nemlig bestille et gavekort til et smykke af hestehår. På den måde får hestepigen stadig den bedste gave, men du behøver ikke ud og klippe i en hestehale – det er en win-win!